Troværdighed og respekt

– Dét forventer vi af vores elever

The International Efterskole Vedersø Responsibility Cleaning

Forventninger

Vi stoler på, at dit barn har motivationen til at bo og være en del af et internationalt skolemiljø, hvis I vælger T.I. som skole. 

Vi forventer, at vores elever har en lyst til at være her, at de er i stand til at passe de ting, som er skrevet ind i deres skema såsom at stå op om morgenen, lave lektier, passe tjanser, komme til undervisningen og deltage i vores efterskoledagsorden med en konstruktiv tilgang!

Det er vigtigt for os at slå fast, at vores elever ikke er “kunder i butikken”. De er her ikke på den præmis, at de kan deltage i dét, de har lyst til. De kommer her som individer, der har mod på at tage hul på en stor udfordring, som kan få dem til at voksne på både det personlige, sociale og faglige plan. 

Vi nurser ikke børn! Vi former unge voksne

Vores fornemteste opgave er at lære dem kritisk tænkning, selvstændighed, og hvordan man er en del af et forpligtende fællesskab på en positiv måde. 

Vi ved - af erfaring - at et efterskoleår ikke kun er en dans på roser! Det kan godt være en mundfuld at sluge!

For os, på T.I., er fællesskabet den højeste prioritet! Vi tager rigtig mange beslutninger, som har fællesskabet for øje!  I løbet af året, er der ofte noget, som eleverne - og vi hører ind i mellem, at de ville foretrække noget andet. Eksempelvis: Eleverne skal cykle til aktiviteter i nærområdet, når vi har elever på udveksling bor de sammen med vores elever på værelserne, der er køkkentjanser og rengøring - og det hele får T.I.-hjulene til at løbe rundt! Når eleverne føler, at der er noget, de bliver presset over, så snakker vi gerne med dem om det - og skubber dem velment ud i at prøve kræfter med noget, vi ved, der kan udvikle dem.

Udover vores forventninger til elevernes tilgang til T.I har vi også et decideret regelsæt. Vi anbefaler I læser dem grundigt inden tilmelding og skolestart.  

The International Efterskole Vedersø Moving Day Gear
Fællesskab.Fællesskab.Fællesskab.Fællesskab.Fællesskab.Fællesskab.Fællesskab.Fællesskab.

Vi arbejder med fællesskabet hver eneste dag på TI - og nogle dage ved vi, der bliver de hidtil bedste i vores elevers liv - og andre dage går over i historien, som en dag, hvor de skulle lære en vigtig livslektie. 

Det er et stort skridt at flytte hjemmefra, og dernæst rykke ind på en matrikel, hvor kulturer og personligheder peger i øst og vest! Derfor er det også vigtigt for os, at vores elever lærer, at respekt for forskelligheder er en vigtig del af det at være elev på TI. Vi forventer ikke, at alle elever tager herfra og er bedstevenner med alle - men vi forsøger at lære dem, at respekt og tolerance er lige så vigtigt! Specielt når man er uenige! 

Vi er ikke kræsne med, hvem vi gerne vil have som elever på TI! Vi tager gerne imod de elever, som har lyst til at indgå i det formidable fællesskab det er, når unge fra hele verden flytter ind under samme tag! 

Vi tør godt sige, at vi er en efterskole som ingen anden - og de der har lyst til at være med, de er mere end velkomne! 

GENERELT FOR ALLE ELEVER: 

  • Alder imellem 14 - 17 år. Vi må ikke optage elever på 18 eller derover. 
  • Skal have gået i skole 8 år FORUD for et år på T.I. 
  • Skal være i stand til at forstå - og kommunikere på engelsk
  • Være indforstået med at gå med elever fra hele verden, som eventuelt deler andre religiøse og politiske synspunkter end en selv. 
The International Efterskole Vedersø Outdoor Group